Min første lydbog er udkommet!

Snip snap snup – min første lydbog er UDKOMMET og kan købes på Saxo! ❤🙌 JAAAAHH!

Fuglen og Træet er en magisk naturhistorie, som på nærmest meditativ vis fortæller historien om det groundede, langsomme træ og den livlige og rastløse fugl, der længes efter noget større. Med stor sanselighed udfoldes en smuk symbolsk yin- og yangfortælling om Fuglens og Træets forskellighed, venskab og balance.

Historien er kort men eftertænksom og oplagt til børn, som en lille rolig stund i dagens løb, eller som godnathistorie, men historien er for alle, børn som voksne.

Jeg har selv indtalt historien, og min kæreste Mikas har optaget dejlige naturlyde til at understøtte stemningen.

Det er så fedt, og nu er jeg bare i fejringshumør!!! Du finder den lige her, hvis du har lyst til at høre og købe den: Fuglen og Træet !!

Det mest fantastiske liv (og om det der mangler)

Når jeg ser mig omkring så kan jeg se det: jeg har et fantastisk liv. Jeg bor på 75 kvm med min familie i en frugtplantage i enden af mine svigerforældres hus. Lige ved siden af ligger der et kæmpe hus med trommer, klaver og musikstudie, og skoven ligger i gåafstand. Jeg har to vidunderlige børn, der bliver hjemmeskolet/unschoolet, som jeg deler dagene med. Jeg har tid til at skrive og synge, at gå i skoven, at blive inspireret og følge mine impulser. Jeg har fantastiske mennesker i mit liv, som er en del af min livsrejse, og jeg er det af deres.

Nogle gange føles det alligevel, som om der mangler noget. Og jeg kan ikke finde ud af, om dette noget er INDENI mig (mine tanker), eller om det er noget UDENFOR mig (det fysiske).
Skal jeg skille mig af med flere ting, arbejde mere med det mentale, skal jeg flytte mig eller have mere plads her hvor vi er? Jeg ved det ikke.

Nogle gange kan jeg få en følelse af, at det ikke er okay at ønske mig mere, at drømme om noget andet. Nogle gange kan jeg kigge mig omkring og tænke: hvad taler du dog om?! Hvad mere vil du?! Når jeg ser ud på træerne, der stille rykker sig i vinden, når jeg sætter fødderne i græsset og spiser en knaldsprød pære direkte fra træet, så er en del af mig hjemme. Men det er, som om der mangler et lag, som om der er noget, jeg skal skrælle af. En følelse af ting og tanker der distraherer mig og som fylder for meget. Som forstyrrer mit flow. En længsel efter at løbe ud over stepperne, at smelte ind i naturen, rå og vild og smuk. At gå i et med skoven. En længsel efter det dér MERE, som hjertet bare VED er der, og som det skriger efter.

For et par dage siden så jeg den smukkeste video med Jonna Jinton, og den inspirerede mig så meget og rørte mig dybt, den talte lige ind i noget af alt det her, det ekstra lag, som jeg ikke helt forstår, men som jeg er så dybt spændt på at finde ud af, hvad er ❤️ Se den, hvis du er til magi, natur, kunsterisk og simpelt liv.

Der sad de så, mit lille magiske aftenhold! Det var så fedt, at se dem arbejde og komme med ideer til forsiden på Fuglen og Træet ❤ Det gjorde mig stolt og glad og også lidt frustreret på samme tid – for børn og voksne har altså bare ikke altid helt samme smag eller mening om, hvordan det skal gøres 😉 ❤️Ud over frustrationen og udfordringen med at få det hele til at lykkes, at skabe balance i familie- og arbejdslivet, ja i livet, så elsker jeg bare at have dem med, mine to vidunderlige børn. Jeg mærker en uendelig kærlighed og en dyb mening og taknemmelighed over at leve et liv sammen, hvor vi involverer hinanden, har lyst til at lave ting sammen og hjælpe hinanden med vores projekter. Det tager tid, og det kræver tålmodighed, men det ER det værd. 100%.Ps. Hvis alting spiller, og børnene ikke hiver mig for meget i armene, så kommer Fuglen og Træet online i næste uge – jeg tør ikke helt sige på mandag… men sandheden er: jeg håber på mandag! (So much not gonna happen :D) ❤️

Godmorgen fra skoven 💚

Vi har sovet i denne shelter i nat. Og en del af mig har lyst til at bo her, bare at blive. En del af mig samler brænde og tænder bål fra den sidste glød under nattens aske. En del af mig GØR og ER bare, på samme tid. En del af mig drømmer om og higer efter det her simple simple liv.

Der er en magi og en vild, dyb følelse af mening, uden for den mening jeg hele tiden søger efter eller tillægger tingene. Her behøver jeg ikke søge. Her kan jeg lukke noget ud, der lever i mig. Her er der noget, der finder mig.
…og jeg er glad for at have vores bil i nærheden. Glad for min telefon der giver mig mulighed for at lave det her opslag, række ud til mine venner der er fysisk langt borte, og høre godnathistorie på youtube. Og for at der ligger en campingplads med et varmt bad lige i nærheden ❤
Wildlife light 😋

Shelter from the rain 💙

Jeg har en crazy fantastisk uge coming up, den starter selvfølgelig med skovtur, lige meget hvordan vejret er!Jeg har det, som om jeg skal bide over for meget. Og på samme tid føles det så energifyldt. Jeg er spændt. På alle planerne, menneskerne, på hvad livet byder på i denne uge.Jeg har lyst til at dele det her digt med dig. Må du få en fuldstændig fabelagtig uge! ❤ :Where is he taking meTo safetyUnder a treeThe leaves are needlesI look upWho cares, who caresI am lost and I am carriedBy something bigger than meTouchingA cabin in the woodsIt is just a treeIt is just shelter from the rainBut a magnificent one

Fejring: Fuglen og Træet er færdig!

Jeg har helt glemt at fortælle det: Fuglen og Træet er FÆRDIG!!! Jiiipiii!
Et sødt og dejligt menneske spurgte mig, hvordan det føles, og jeg blev sådan helt… øhh… godt?! For midt i redigering, kreation af coverbillede og alt det andet, havde jeg helt overset, at historien er faldet på plads og helt fuldstændig og aldeles færdig!
Oj, jeg glæder mig altså til jeg har styr på alt det her rundt om historien – for så kan historien endelig og virkelig flyve ud i verden til jer! Men først: Hurra! ❤️ For historier, for proces og gode venner, og fordi jeg har rødbeder på hovedet.

(S)elfie

Den sande (og indtil nu lidt hemmelige) grund til, at jeg går i skoven hver dag – jeg er i virkeligheden halvt elver, jeg har bare glemt det 😄
Det forklarer en hel del, om hvorfor jeg er så vild med magi og skoven og fantasyfortællinger!
Jeg elsker elvere. Og jeg har fundet ud af, at det billede virkelig hjælper mig meget i processen med at være tro mod min sande natur, og det der er i mig. Jeg er ikke helt hundrede procent sikker på, hvad det lige er med de skovvæsener, jeg finder så dragende. Om det er styrken, det magiske, det årvågne, det atletiske eller det hele og mere til. Jeg ved bare, at billedet virkelig hjælper mig til at forstå, hvad det er, jeg gerne vil være (mere) og allerede er.
Det er (noget af) det allermest fantastiske ved billeder: at de kan vise os noget, vi ikke helt forstår med ord ❤️
Hvilke billeder taler til dig? Og har du tænkt over hvorfor? ❤️

Skal vi spille computer, mor? – Om at spille computer med børn og om at være i tvivl


Jeg sad oppe sent lørdag aften og spillede computer med min kæreste og mine børn. Børnene spillede sammen, Peddersen og Findus – Spøgelsesskræmmemaskinen” og “Stardew Valley”, vi voksne spillede “The Witcher III”.
 
Jeg kan godt lide at spille computer. Men jeg fik så mange tanker om, hvad jeg synes om det, at jeg ikke nød det helt så meget, som jeg gerne ville. Det blev værre, jo senere det blev. “Er jeg en dårlig mor?”, “Skal vi spille så meget?”, “Er det for sent nu, og er der ikke også noget med, at det er vildt dårligt med skærm så sent om aftenen – kan de mon sove bagefter, trækker jeg dem for langt, fordi de bliver holdt kunstigt vågne?”, “Hvad er det, jeg lærer dem, ved at vi gør det her?”, “Er det overhovedet godt at spille computer?”, “Hvordan skal det her indgå i mit liv?”, “Ville jeg være lykkeligere uden muligheden – hvad nu hvis vi boede i en skov og gjorde alting selv og fra bunden af?”, “Men jeg har ikke lyst til at undvære computeren til at skrive på og sætte mig i kontakt med andre mennesker, jeg har ikke lyst til at undvære musikken, som vi kan lave på den – åh nej, hvad skal jeg gøre?”. Tankerækken fortsatte, jeg får lyst til at sige i det uendelige. 
 
Det er sket masser af gange, og det sker jævnligt, at mine tanker fører mig derhen. Men noget var anderledes denne gang.
Jeg lod den plaprende stemme tale løs. Og så lyttede jeg til det.
 
Jeg indså, at jeg ikke har et svar på hånden. Jeg så, at der er et tomrum, fuldt af plads og ubesvarede spørgsmål. Jeg så, at jeg er ved at undersøge det, med nysgerrighed og åbenhed. Og jeg ser nu, at jeg havde vurderingshatten på, og at alting handlede om, hvad der er godt nok, det rigtige og det bedste.
 
Sandheden er, at det er forvirrende, det her med at hjemmeskole (og leve!) og finde et afbalanceret og rart forhold til at spille elektroniske spil og se tv. Nogle dage er der bare flow, og vi gør det stort set ikke. Andre dage fylder det en hel del. Og begge dele er egentlig okay – tror jeg. Hvis det bare ikke var for den her tvivl, jeg kan have… Er det nu godt? Er det for meget? 
Nogle dage mærker jeg en tydelig fornemmelse af at skulle give slip. På længden og mængden og den lyst de har, bare til det. Fordi der ikke er “faresignaler”, børnene viser ikke, at de prøver at lukke ned for noget, eller at de vil søge væk fra nuet, hverken før eller efter. Andre dage er der mærkelige toner i børnenes stemmer, urolige kroppe og arme der slår ud, brug for at sige stop og nej og tilbyde andre alternativer for, hvad vi bruger vores tid på.
 
Der ligger noget lige der. I ordet “bruger” – for er spillet og filmen et redskab? Og i så fald, hvilket redskab er det? Et til at flygte, et til at skabe pauser, et til at lære, et til at leve det ud, vi ikke kan gribe med vores hænder? Eller er det blot en væren, på lige fod med en tur i skoven, eller en fordybelse i en togbane eller i at lære at spille et instrument?
 
Jeg har ikke det færdige svar. Jeg undersøger det med alle sanser. Er nysgerrig på det jeg observerer. Jeg ser på mine tanker og lytter. LYTTER mest af alt, med hjertet. Og så læner jeg mig indtil videre op ad det, mange kloge og dejlige mennesker omkring mig siger: det handler om, hvordan vi trives, og hvordan vi forholder os til det, der foregår. 
 
Spiller I computer hjemme hos jer? Og trives I med det?

Magien i et træ dækket af efeu

Træet med den slyngende efeu får mig altid til at tænke på feer og magi og hemmelige huler i skoven. Det er som en gnist, der sparker mit humør i gang og inspirerer mig til at løbe hen for at skrive en historie eller en sang… eller bare lege!

Det minder mig om at se og være med alt magien omkring mig.
Og det, bare et træ dækket af efeu, er virkelig magisk.

Tænk på alt det livet omkring os sætter i gang!

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!