At komme hjem til mig selv

At komme hjem ❤️ Åh, den følelse mærkede jeg så dybt, da jeg var i Sverige i sidste uge, og gik i ét med mig selv og min skrivning:
Jeg mærker noget i mig forandre sig. Det er så stærkt, så vildt, og jeg tænker på, om det er noget, der vil følge med mig hjem igen eller om det er en følelse, der bare ofte kommer i disse dage i Sverige. Det er svært at sætte ord på. Det føles tykkere og mindre flygtigt, som en dyb fornemmelse i min krop. Det er ikke tyngende men som en spredende let blød luftig masse, der fylder hullerne ud, som en blomst der breder sine blade ud. Det er et solglimt i et vandglas, vinden der rører min hud.
Jeg mærker, vi vågner op. Jeg vågner op. Jeg føler mig så træt og i live på samme tid.
Ordene bliver til i mit hoved og på papiret, jeg arbejder på min roman, men det FØLES ikke som et ARBEJDE. Det er så glidende. Ikke som et surt slid. Det er liv, der bobler under fingrene og i munden.
Det er følelsen af at finde vejen hjem. Det er følelsen af at finde tilbage. Lidt mere. Og det er lige præcis en af de bropiller som bogen, jeg skriver så meget på, står på: at finde hjem. Hjem i mig selv. Også sammen med børnene. Men allerførst og lige nu, allerklarest, hjem til mig selv.

Hvis du vil skrive en bog, så skriv den med hjertet

Skrivning ❤️ Med hjertet.

Lad drømmene blive til ❤️

Hey hey hey, jeg vil stadig gerne hjælpe dig med en bogdrømsafklaring, hvis du går og tænker på at skrive en bog. Jeg vil også gerne coache dig fra dit ståsted, med dine udfordringer i skriveprocessen, hvis det er det, du har brug for.

Min fornemste opgave er at hjælpe dig med at lytte ind i DIN sandhed, det der føles rigtigt for dig, fra hjertet og sjælen 💚

Jeg ved mega meget om at holde igen og om at være bange for hvad andre synes, fordi jeg selv har været der så mange gange. Gemt mig væk, pakket mine ideer bort, talt mig selv ned. Jeg har lagt alle mulige ting på hylden og været overkritisk og perfektionistisk, jeg holdt op med at skrive og synge, jeg prøvede at lukke ned. Men sandheden er: jeg kunne ikke. Jeg kan ikke. Der er noget der hele tiden bliver ved med at insistere i mig, og hvis du kender det, så ved du også hvor smertefuldt det kan være. At prøve at presse din power og dit lys og dine evner og gaver ned.

Helt seriøst, hvis du ønsker at skrive en bog, hvorfor gør du det så ikke? Hvad holder dig tilbage? Ønsker du det virkelig?

Jeg er ikke meget for at lave reklame for mig selv, men det her er FANME VIGTIGT! Skriv mig en mail, hvis du er klar til at tage fat på den (bog)drøm, du bærer i dit hjerte. Luk den ud. Del den med mig. Som et første skridt.

Jeg guider fra intuitionen, og jeg vil elske at hjælpe. En seriøs bogafklaring koster 500kr – indledende spørgsmål koster ik noget ❤

Hvis du er i tvivl om det er noget for dig, eller har andre spørgsmål så SPØRG. SKRIV!

Hold dig ikke tilbage! Ta fat i din bogdrøm, du må godt 💙

Optaget og fordybet mellem skærme – om hvordan de elektroniske devices kan være rene fantastiske redskaber, når man slukker for nettet

Den næste tid vil jeg poste ord, sang og video fra min Sverigetur, der var så FYLDT med dybde og stilhed og mening og følelsen af at være hjemme. En af de første dage sad jeg helt alene på gårdspladsen og kreerede med alle mine elektroniske devices, og det var så helt igennem fedt, da jeg skrev disse ord:

Så sidder man der i Sverige og er gået helt fuldstændig offline og så kigger man op og har den ene device foran sig på bordet, som er dækket af ord, mens den anden device er foran hovedet, mens en melodisang-bid bliver synget ind og den tredje device er på vej i den anden hånd og jeg har nærmest ikke hænder nok og alle skærmene fanger mig og hjælper med at få det ud som kommer ud. De er redskaber i mine hænder, som skovle og handsker og hamre og mejsler, der mejsler det hele fast og giver det uudtrykte form. Jeg tror ikke, jeg har oplevet det sådan her over et så langt stræk. Det føltes på ingen måde genererende eller forstyrrende med alle de devices i mine hænder, de blev som skulptøren eller keramikerens bløde ler mellem mine fingre, som bagerens mel og vand, der former et brød. Pludselig tog de ikke fokus væk fra det jeg skabte, men GAV fokus. Og jeg føler ingen trang til at forlade det her sted. For at logge på diverse steder, at søge UD, på nettet, ud til andre mennesker. Jeg mærker, hvor helt igennem vigtigt det her er for mig. Så DYBT. Skabelsen. Ordene. Lydene. Fordybelsen og fokuset.

Og jeg kan mærke, hvor forsømt den side af mig egentlig er. Selvom jeg skriver derhjemme, selvom jeg synger i skoven og spiller på klaveret. Så er der ofte en barriere eller en følelse af, at det ikke er NOK.
Og det HER. Lige her. Lige NU. På en hvid bænk på landet i Sverige. Det er nok. Jeg føler mig fyldt og fundet. Jeg føler mig HJEMME ❤️

Ps. Man kan godt blive en smuuule selvbevidst sært smilende, når der er tre skærme rundt om én på én gang – but that’s real life, right there 😄

Lille løg er et træ, der er vokset mig over hovedet – Om det vildtvoksende, om at søge efter et nyt navn, om træer, om forandring og om kasser

Jeg roder lidt rundt. Efter et nyt navn. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har følelsen af, at det er tid til at skifte. Lille løg er… lille løg. Lille løg er dejlig. Men jeg mærker, noget nyt er vokset frem, jeg mærker, der faktisk står et TRÆ der hvor Lille løg er. Og det føles “forkert” at blive ved med at se forbi det. Det er vokset mig over hovedet. Den spire jeg plantede for 8 (!) år siden. Der er lange grene og blade, en hel trækrone over mit hoved nu. (Tænk sig, jeg troede, jeg havde plantet et løg, høhø)

Jeg roder lidt videre rundt. Hvilken kasse skal jeg putte mig i? Hvilken kasse skal jeg LEDE i?

Nå, ja. Ingen kasser, tak!
Vildvoksende grene, kraftige rødder. Bløde fedrys og kantede ord.
TRÆER. Skov. Magi. Kraft.
Hjemmeskole og intuition og sang og historier.
Meget mer. Forandring, liv og mørke – og lys selvfølgelig. Dybere og dybere, let.
Hvordan kan jeg indfange alt det i ét ord, endda i få ord?

Pyh.

Challenge accepted, siger jeg bare!! ❤️

Gode forslag til et nyt hjerte-sjæle-blog-navn modtages gerne!

Lige om lidt er der mega spam og mega flow fra Sverige og skovsøen her på kanalen, stay tuned! I know I will ❤️

Offlinetid – om at vende hjem

Omg. Kigger mine videoer fra Sverige igennem, der er så mange ord! Så meget sang, så mange digte, så mange funderende ord, der blæser ud af munden på mig, som glider ud af mig. Så overvældende at vende hjem og så overvældende at høre og se det hele. Har jeg været afsted en måned eller hvad!?

Offlinetid har været GODT. Det har været udviklende og rigt og sært let på så mange måder. Men jeg har savnet at dele. Hvad er mine ord uden det?

Men hvor skal jeg starte igen? Hvor jeg slap – og hvor er det overhovedet?

Der er sket så meget. Det er helt vildt.

Alting står stille.

Alting vælter som et stenskred.
Jeg står på et klippefremspring, jeg går på et klippefremspring.
Allertættest på kanten, et par skridt fra kanten.
Jeg står på et bjerg, jeg står på en tinde.
Jeg er vendt hjem i mere end én forstand.
Men jeg går stadig.

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!