Bjerget – om tunghed og lethed

Jeg kan mærke en tunghed i min krop
Mit hoved brænder
min nakke værker
alle muskler kæmper imod
når jeg vil rejse mig op
der er så meget træthed
det føles tungt som et bjerg

Hvem er bjerget
bjerget er ikke mig

Dengang jeg var i Sverige
er ikke nu
dengang jeg var lykkelig
det kunne jeg være nu

lykkelig er lige bagved
alt larmen
alle de råbende skrigende hylende
måbende stemmer
Lykken er hele tiden her
Lige nu
Mens jeg ser og mærker et bjerg der ikke er mig
et tungsind, en uflytbarhed, en smerte
men lige ved siden af det også en lethed
tilstede
alligevel

jeg ved ikke om det er månen
der er tung og let
i energien
i trækket
Jeg ved ikke om det er forandring
om det er den kollektive bevidsthed
der flytter sig eller lægger sig
om det er en historie
et klarsyn
et billede
eller en følelse
noget der er på vej
noget der er her

en bølge slår mod land
jeg får stød på hegnet
jeg flyver ind i kroppen
jeg flyver ud af kroppen

vinden er den lethed
et hviskende fegrin i skoven
væk mellem mine hænder
pustet fra mit hår
som en sommerfugl
men hele tiden
tilstede
tæt på bjerget
sammen med bjerget
inde i bjerget

hvem er bjerget
bjerget er ikke mig

Da jeg gik ud på græsset i bare tæer i dag, kom alle de her ord til mig -de står ret meget i kontrast til alt den lykke jeg også mærker i denne tid. Jeg har nogle dage kunnet mærke en tunghed og tristhed i min krop, og jeg ved ikke helt, hvad det er, men det føles stort, og vigtigt.
Måske er det nuets knuder der løsner op
Måske er det noget andet
Måske er der nogle af jer der oplever/mærker noget af det samme her omkring fuldmånetid?

Bjerget – om lethed og tunghed

Jeg kan mærke en tunghed i min krop
Mit hoved brænder
min nakke værker
alle muskler kæmper imod
når jeg vil rejse mig op
der er så meget træthed
det føles tungt som et bjerg
Hvem er bjerget
bjerget er ikke mig
Dengang jeg var i Sverige
er ikke nu
dengang jeg var lykkelig
det kunne jeg være nu
lykkelig er lige bagved
alt larmen
alle de råbende skrigende hylende
måbende stemmer
Lykken er hele tiden her
Lige nu
Mens jeg ser og mærker et bjerg der ikke er mig
et tungsind, en uflytbarhed, en smerte
men lige ved siden af det også en lethed
tilstede
alligevel
jeg ved ikke om det er månen
der er tung og let
i energien
i trækket
Jeg ved ikke om det er forandring
om det er den kollektive bevidsthed
der flytter sig eller lægger sig
om det er en historie
et klarsyn
et billede
eller en følelse
noget der er på vej
noget der er her
en bølge slår mod land
jeg får stød på hegnet
jeg flyver ind i kroppen
jeg flyver ud af kroppen
vinden er den lethed
et hviskende fegrin i skoven
væk mellem mine hænder
pustet fra mit hår
som en sommerfugl
men hele tiden
tilstede
tæt på bjerget
sammen med bjerget
inde i bjerget
hvem er bjerget
bjerget er ikke mig
Da jeg gik ud på græsset i bare tæer i dag, kom alle de her ord til mig -de står ret meget i kontrast til alt den lykke jeg også mærker i denne tid. Jeg har nogle dage kunnet mærke en tunghed og tristhed i min krop, og jeg ved ikke helt, hvad det er, men det føles stort, og vigtigt.
Måske er det nuets knuder der løsner op
Måske er det noget andet
Måske er der nogle af jer der oplever/mærker noget af det samme her omkring fuldmånetid?

Om overflod og om at føle sig for meget som menneske

Den her hyldeblomst lugter så SINDSSYGT godt. Jeg har haft næsen helt inde i den, så det kildrede, jeg har stået og kigget op i den, nedefra, mens regnen dryppende ned over ansigtet. Jeg har taget den duft helt ind, den er så frisk og ren, og det føles som om den stadig sidder i mine næsebor og i mine kinder. Grenene er så tunge, at de tynges mod jorden, ren overflod ❤️
Og det er lidt skørt. For jeg har lige følt mig for meget. Følt mig for lykkelig, for blomstrende, for legende og let. Og det slår mig her, foran hyldeblomsterne, at jeg ikke har set det (åbenlyse) link mellem at føle mig for meget og overflod før. Det er jo netop HER den følelse opstår i mig – når jeg føler mig i overflod/overskud, så føler jeg mig også for meget.
Som om overfloden ikke er okay, når den kommer fra mig.
Det er altså bestemt ikke det, jeg tænker, når jeg står og ser på hyldeblomsterne og regnen, der næsten knækker grenene de hænger på. Der er overfloden bare smuk og fin.
Men der er også noget der er anderledes. Jeg har tit haft lyst til at gemme mig, eller stoppe op når jeg havde den følelse af “at VÆRE for meget” (og det er sgu OGSÅ en indsigt – at VÆRE for meget, hvordan KAN man overhovedet det??! Hov stop hyldeblomst – nu ER du lidt for meget, nu EKSISTERER du lidt for meget… 😄)
Jeg mærker jeg ikke stopper op som jeg har gjort før. Jeg hugger ikke bremsen i, men jeg KIGGER på den følelse. Jeg mærker på den og studerer den og tænker: NÅ! Aha.
Det er som om følelsen siger goddag og jeg siger goddag og så går følelsen over i den yderste kant af mit rum, den bliver stille og så åbner det sig, og der er PLADS til alt det, som er så levende i mig. Det som nuet byder på og som jeg intuitivt lader drysse ud over det hele. Der kommer en glæde og en visdom igennem mig, så uspoleret og fint. Det er så fuldt af overflod, at jeg snapper en lille smule efter vejret.
Det er slet ikke for meget.
Det kan det ikke være.

Hjertekald og øjeblikket i skoven

Hvad kalder dit hjerte på?
Mit kalder på det her 💚
Øjeblikket i skoven
Ordene i skoven
Visdommen i hjertet
Skovens hjerte
Sangen der flakser og slipper fri
Give slip
Kun øjeblikket og nuet
Kraften i brystet, hjertet og nuet
I stemmen og fødderne
Månen trækker
Hjertet trækker
Skoven kalder
Alting kalder som en overnaturlig drøm
Jeg kan gå ind i
Jeg kan træde ind i
Øjeblikket i skoven
Som et blink i øjet

Intuition og intuitiv mad

Morgenmad i solen 💛 Intuitiv mad ❤️

Bliver glad helt helt ind i hjertet af de her farver – de stråler.

Jeg spiser efter lyst og appetit og kalder det intuitiv spisning, uden at vide om det er et begreb. Jeg spørger ganske enkelt min krop, hvad den har brug for, jeg lytter ind til den intuitive stemme og kigger, hvad der er til rådighed omkring mig. Det føles godt. Intet er forbudt eller forkert.
Jeg spiser ofte æg til morgen, men den sidste tid har jeg spist meget kød, fordi jeg har haft menstruation (jeg har tit mere lyst til kød på den tid af måneden).
I dag var det de her ting, jeg skulle ha ❤️
I dag var det let.
Men nogle gange er det med at holde tungen lige i munden og navigere i mærkelige lyster og stemmer for at finde ind til det egentlige behov: fedt, frugt, whatever det nu er – De der hysteriske stemmer/behov er IKKE intuitionen 😂🙈❤. Jeg træder et skridt længere tilbage eller IND, når jeg skal høre det dybe svar, der føles rigtigt ❤️
Jeg tror, den intuitive fornemmelse/stemme føles forskellig fra person til person. Min intuition føles som en meget klar stemme, der ikke er farvet men underligt neutral og som en meget stille blød hvisken på samme tid. Nogle gange får jeg også et slags minichok, når den lyder, fordi det er lidt som et “stød” i kroppen, sådan ikke-ubehageligt og meget “vågent”.

Ved du, hvordan din intuition lyder/føles? Og har du prøvet at spise intuitivt?

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!