Jeg kan mærke en tunghed i min krop
Mit hoved brænder
min nakke værker
alle muskler kæmper imod
når jeg vil rejse mig op
der er så meget træthed
det føles tungt som et bjerg

Hvem er bjerget
bjerget er ikke mig

Dengang jeg var i Sverige
er ikke nu
dengang jeg var lykkelig
det kunne jeg være nu

lykkelig er lige bagved
alt larmen
alle de råbende skrigende hylende
måbende stemmer
Lykken er hele tiden her
Lige nu
Mens jeg ser og mærker et bjerg der ikke er mig
et tungsind, en uflytbarhed, en smerte
men lige ved siden af det også en lethed
tilstede
alligevel

jeg ved ikke om det er månen
der er tung og let
i energien
i trækket
Jeg ved ikke om det er forandring
om det er den kollektive bevidsthed
der flytter sig eller lægger sig
om det er en historie
et klarsyn
et billede
eller en følelse
noget der er på vej
noget der er her

en bølge slår mod land
jeg får stød på hegnet
jeg flyver ind i kroppen
jeg flyver ud af kroppen

vinden er den lethed
et hviskende fegrin i skoven
væk mellem mine hænder
pustet fra mit hår
som en sommerfugl
men hele tiden
tilstede
tæt på bjerget
sammen med bjerget
inde i bjerget

hvem er bjerget
bjerget er ikke mig

Da jeg gik ud på græsset i bare tæer i dag, kom alle de her ord til mig -de står ret meget i kontrast til alt den lykke jeg også mærker i denne tid. Jeg har nogle dage kunnet mærke en tunghed og tristhed i min krop, og jeg ved ikke helt, hvad det er, men det føles stort, og vigtigt.
Måske er det nuets knuder der løsner op
Måske er det noget andet
Måske er der nogle af jer der oplever/mærker noget af det samme her omkring fuldmånetid?

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!