Balancerne i det her liv med børn og hjemmeskole og forfatter/sang/krea/selvstændig er nogle gange svære.
Der er især en balance som gang på gang melder sig. Balancen mellem: At lytte dybt og inderligt til det børnene vil og viser mig VS at lytte dybt og inderligt til det, som JEG bare MÅ gøre.

Jeg vil gerne være med dem, ta mig af dem, leve med dem, gå ind i børneeventyrland. Men jeg vil også leve mit eventyr. Gå ind i mine passioner.

Jeg hader følelsen af at blive trukket flere steder hen på én gang. Og samtidig er den følelse også enormt fuld af pulserende liv. Jeg vil det HELE.
Jeg vil så gerne fordybe mig, lade mig opsluge. Men jeg ønsker ikke, at børnene er overladt til sig selv, efterladt i kølvandet. På bekostning af at jeg dyrker det liv og den skabelse, der er så sandt for mig.
Og der er faktisk kun EN ting, der fungerer, når jeg skal finde balancen:

At MÆRKE EFTER og følge den bløde dybe stemme, der hviler og vokser så roligt og vildt derinde ❤️

Hele tiden. At kigge op og se på den situation, de følelser og energier der er tilstede. På virkeligheden. På det enkelte tilfælde.
Hele tiden at agere ud fra NUET og det der føles sandt, et skridt af gangen.

Nogle gange går det hele op, nogle gange går det helt af helvede til, nogle gange bølger det og bevæger sig undervejs.

Vi kommer ud i yderpunkter og ind i inderpunkter.
Vi kommer igennem og videre.
Vi finder en vej. En vej, der passer til os ❤️ Fordi vi lytter og finder ud af det hele HEN af vejen ❤️

Når man som jeg har valgt et “anderledes” liv, kan det godt nogle gange føles, som om jeg må lytte endnu mere inderligt, fordi jeg ikke altid ved på forhånd, hvordan jeg skal gøre. Der er ingen opskrift. Der er ikke så mange, der gør det, jeg gør, og derfor heller ikke så mange at spejle mig i.

Men nu sidder jeg lige og tænker lidt mere over det: ved NOGEN som helst forælder HVORDAN børn og passion jongleres PÅ FORHÅND? Når vi står der som nybagte forældre med alle vores forventninger til, hvad det ville være og ikke være, og det så ser ud på en HELT tredje måde, så må vi finde ud af det. Og så lytter vi ind (eller ud for den sags skyld!). Efter en løsning. Efter en vej.
Vi lader os inspirere og ser på hinanden. Går vores egne veje eller gør som de andre. (Eller vi ignorerer det hele og lukker ned, men det er en helt anden snak).

Måske er det at LYTTE IND og at mærke efter bare en vigtig del af det at være mor (og far) og menneske? Måske er vi nødt til det? For at prøve at finde balancen og at finde hoved og hale i den her verden ❤️

Hvordan gør DU? Hvad kan DU høre, når du lytter til din inderste stemme og DIN balance mellem familieliv og arbejde/passion?

Hvordan får du børn og passion til at gå op, så det fungerer på den bedste måde for DIG? Hvad er DIN vej?

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!