Nogle gange føler jeg mig så lille og magtesløs. Jeg føler mig som en dråbe i havet, så ubetydelig og ligegyldig. Når jeg ser ud på verden og jeg hører om klimakrisen, så vil jeg gerne gøre mere. Jeg vil gerne løfte mere. Men jeg har også en følelse af, at jeg ikke kan. At det ikke nytter noget.

Og så er vi tilbage ved dråben og havet. Ser jeg mig selv som en dråbe, der forsvinder i havet? Eller ser jeg, at havet BESTÅR af dråber?

Jeg tror på den stille revolution. Jeg tror, på den fælles bevidsthed, og at vi alle er forbundne. Jeg tror på, at vi smitter af på hinanden, og at vi sammen og hver for sig, kan skabe ringe, der breder sig. Man kan måske sige, det er det, der er sket med klimaet. Tusindvis, millionvis, milliarder af ringe der har bredt sig og lavet en bølge.

Jeg tror på at samles og møde hinanden. At nå hinanden og at lytte ind. Finde vores egen styrke, vores egen vej, sende kærlighed ud i verden. Række ud efter hinanden. Dele og mærke. Heale. Masser af feminin kraft og energi. Jeg tror på, det er vejen frem. Noget af den. Drip, dryp, dråber i havet, ringe i vandet. Selvfølgelig skal der også handles. Der skal være balance. Men herfra hvor jeg står, lige nu, kan jeg kun ændre igennem mig. Med mine handlinger, med mine kræfter, min kærlighed og min del af ansvaret. Jeg kan starte her, med mine egne fødder, med de valg jeg træffer hver eneste dag ❤️:

De rejser jeg tager på eller ikke tager på, med fly eller tog eller bil eller cykel eller til fods

De ting jeg køber eller ikke køber og HVOR jeg køber dem
At genbruge
At tage mig af mine ting og passe på dem
Den mad jeg spiser og hvor den kommer fra (mængden af kød, kylling frem for ko, lokalvarer, økologi)
Putte lidt kartofler i jorden og dyrke en køkkenhave
Min måde at skille mig af med ting og mad på (kompost, genbrug, videresalg, affaldsortering)
Det jeg putter på kroppen, og som jeg skyller ud i afløbet
Den goe gamle med at slukke lyset og ikke lade computeren stå og brænde (eller bare slukke helt for det hele en stund <3)
At sørge for strøm fra grøn energi
At give bæredygtige gaver (feks oplevelser eller hjemmelavede
At passe på naturen, at takke og ære den
At nære min indre glød, at bruge mine egne styrker og gaver i verden
At nære kærligheden i mig og at lade den blomstre, at sende håb ud og ind
At tænke dybt over hvor jeg sætter mit kryds til valget, der kommer lige om lidt

At springe på når min intuition siger JA og go til noget

Jeg har den dybeste kærlighed til moder jord ❤️ Og det er egentlig dét, det handler om for mig: at passe på min og vores jord ❤️

Jeg er ikke ekspert i klimakrisen, og alle mine ord får mig til at være så lille igen, altid så lille i den store verden. Er jeg for naiv? For barnlig og banal? Ved jeg overhovedet noget som helst – kan jeg overhovedet gøre noget, ændre noget? Lille bitte mig, lille bitte tanke, lille bitte handling.

Jeg ved det ikke, men jeg ved, det føles godt for mig at være med og i naturen. I kærlighed, i respekt ❤️ At sige noget. At skrive disse ord. Jeg gør så meget, jeg kan, jeg gør så meget allerede. Men jeg tænker også på, om der er mere, jeg kan gøre. Jeg åbner mig for, at der er mere, bare en smule, og måske er den lille smule ikke helt så ubetydelig endda. Heller ikke selvom ting tager tid, som et træ tager tid om at vokse. De her kastanjetræer vokser. Jeg plantede de spirede kastanjer for så længe siden, og de er mikrosmå stadigvæk. Men de vokser. Ud af deres potte og ned i jorden om lidt. Flere træer. Stærke rødder. Træer suger Co2, de healer og ånder, på alle måder, de hjælper med at skabe balance (igen). Jeg kan plante et træ. Eller to ❤️

 

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!