Løsningen er ikke at gøre som alle andre

Løsningen er ikke uden for os selv
Løsningen er at gøre som det føles rigtigt
for dig
Løsningen er at være lige præcis den forælder og menneske
som DU er
Lad dig inspirere og kig uden for dig selv med det formål at kigge IND
Ind til DIG
Den som du er

Jeg har øvet mig i at sige den her sætning for mig selv på det sidste:
“Det er ikke den slags forælder, jeg er”

Og hvilken befrielse det er! Ikke at skulle sammenligne mig med hvad andre gør og er, ikke at skulle være noget som helst som jeg ikke er ❤️

Jeg er SÅDAN her som forælder. Og jeg er sådan her som menneske.

Jeg samsover med mine børn, lytter til dem og respekterer dem, så godt jeg kan.

Jeg stiller kritiske spørgsmål til opdragelse, spørger tit hvorfor og snakker længe om udfordringer, behov og udvikling (både hos børn og voksne).
Jeg er (og øver mig i at være) “blid” i mit forældreskab og overfor mennesker.
Jeg har valgt at bo småt, ude på landet. Jeg har valgt et liv, hvor jeg (vi) kan leve for få penge, så vi kan have børnene hjemme på fuld tid (hjemmeskole), samtidig med at jeg kan være passioneret selvstændig med mange jern i ilden – det er et langsomt hurtigt liv med masser af krea, skabelse og magi. Og TID til alt det vigtige.

Jeg har valgt alt det og meget mere, fordi det føles rigtigt. Og vigtigt. Fordi det klinger med mine værdier, og den jeg er dybest inde. Det føles godt. At stå ved den løsning, der virker her. For mig. For os.

Løsningen er ikke at gøre som alle andre. Ikke hvis det ikke føles rigtigt.

Og den der sætning “Det er ikke sådan en forælder, jeg er” er så dejlig en støtte. Især på de dage hvor jeg føler mig forkert og tænker, jeg burde være eller gøre noget andet. Sætningen kan næsten løfte en sten fra mit hjerte, fordi den minder mig selv om, hvem jeg er. Og hvem jeg IKKE er.

Jeg siger også, sætningen i mange andre variationer med samme tema, som:

“Det er ikke sådan et menneske, jeg er”
“Jeg er ikke sådan som kvinde”
“Jeg er ikke sådan en ven, kæreste, sanger, forfatter…”
Og bredere: “Sådan gør vi ikke i vores familie”

Der findes masser af råd derude, masser af børnesyn og menneskesyn.

Mit dybeste råd er at SE INDAD. Hvem er du? Hvad er DIN vej? ❤️

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!