Jeg har altid skrevet. Så længe jeg kan huske. Og jeg har knoklet og aset og presset og holdt igen, formet og trænet og blevet ved, selvom jeg havde brug for en pause. Jeg troede skrivning skulle være svært, før det kunne være godt. Skriveblokeringer, den lidende forfatter, man må anstrenge sig, alt det der.

Men jeg har opdaget, at det (ofte) er lige modsat for mig. Jo mere jeg kæmper, jo mere jeg forsøger at gøre teksten til noget andet end det den er, jo mere uklart, usigende og meget lidt interessant bliver det. Forstillet og pillet fra hinanden – dødt.

Når jeg skriver og lader ordene flyde, ideerne strømme, når det er let. Så kommer der mere igennem som er værd at læse på den anden side. Så er det levende. Bevares der kommer også en masse lort igennem 😄 Men jeg kan se, hvor rent det også er, når jeg ikke forcerer det.

Det betyder IKKE, at jeg ikke kan arbejde på noget, der volder besvær, eller at det ikke er værd at blive ved med ild i brystet og hovedet, når jeg kan mærke noget er fedt eller har potentiale. Slet ikke.

Men det må gerne være LET.

Ord må gerne strømme. Historier må gerne forme sig undervejs. En forfatter må gerne nyde livet, have det godt, uden at presse sig selv unødigt.

Og det slår mig, når jeg skriver det: det gælder sgu da også et menneske (!)

Den lader jeg lige stå et øjeblik. Phew.

Og så tilbage til det med strømmen, for det er vigtigt.

Er det ikke, når vi hviler i det, der ER, og går med det der er tilstede – at letheden kommer?
Når vi slipper forventningerne, om det vi troede, der BURDE være der men som IKKE er der og bare i stedet…ser på det der faktisk ER der?

Det betyder ikke, at vi altid bare skal “følge med strømmen” og ikke tænke os om. At vi ikke skal mærke efter og tage de valg der er rigtige for os, selvom det måske “stikker udenfor”, eller er anderledes end det “de andre gør”. Men nogle gange tænker jeg, at jeg (og vi?) kommer til at gøre det hele MEGET mere besværligt, end det egentlig er. Livet kan være så rummeligt og åbent. Så strømmende og glidende, mens det former og udvikler sig undervejs. Hvis vi altså lader det gøre det. Hvis vi ikke kæmper imod virkeligheden, og de ord der kommer af sig selv.

Det må gerne være let.

Livet.
Skrivningen.
Let som en fjer.
Bølgende som en flod.

Lidt som når en bare tulipan åbner sig, på allersmukkeste vis.

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!