I dag var jeg hektisk

Vågnede med hektiske tanker
Gik hektisk i krig med skrivningen
Gik hektisk gennem skoven

Bare fordi jeg har valgt et langsommere liv, betyder det ikke, at det hektiske er gået væk.

Jeg kan godt li det langsomme liv. Men den der balance, ik?

Hektisk er bare en label. Noget jeg har valgt at kalde det, og så hæftet en dårlig betydning på det. Men jeg kan se det “hektiske” har hundrede andre navne: udrette, handleenergi, kraftig energi, urolighed, at være sprængfyldt af energi, at flytte bjerge, at løbe og storme afsted, at få noget fra hånden, adrenalin, power, vågenhed, multitasking, fremaddrift, drivkraft, livsenergi, vækst, skarpsind, bevægelse, en hurtigtarbejdende hjerne osv osv osv.

Jeg kan ikke li den måde, hvorpå det hektiske foregår derude på arbejdsmarkedet og i institutionerne. Mere mere mere, præstere, gøre, effektivisere. Men det er vist mest, fordi jeg opfatter, at der ikke er så meget plads til den anden side: det rolige, stille, hviletid, bare at være, udforske, fordybe sig, glemme tiden, at meditere fordi det er rart (og ikke for at være effektiv), ikke ha agendaer, at sidde og glo, høre musik og KUN det, at monotaske, at gå på bare fødder i regnvådt græs og se op på himlen. At lytte.

Osv, you get the point.

Det er ude af balance, når tingene bliver for konstant ekstreme. Tror jeg. Mærker jeg.

Og jeg prøver at forestille mig et samfund, hvor alle er tvunget til at leve langsomt, gøre alt med mindfulness – og jeg tænker, det lyder helt dystopisk – det føles på en mærkelig måde lige så skræmmende som det modsatte (det hektiske). Ude af balance. Unaturligt.

Der er ikke nogen energier, der er dårligere eller bedre end hinanden. Det handler om, hvordan vi ser på dem, hvordan vi SYNES, de føles, hvordan vi OPLEVER DEM, og om vi beslutter os for at ku li dem eller ej. Vi kan bruge dem og være med dem – eller lade være.

Alting er i bevægelse. Hele tiden.

Man kan sige, at jeg taler om det feminine og det maskuline, yin og yang. Jeg taler om foreningen af dem. Sammenspillet. Jeg ville ikke være foruden den ene eller den anden “side”, og jeg bliver personligt rimelig vanvittig, når jeg KUN bevæger mig i den ene slags energier:

“Do do do do, kom nu videre, mere! Og så skal vi, NUUUU”

ELLER

“gør intet gør intet gør intet, lyyyyt til lyden af dit åndedrag, syng med træerne”

Jeg er ikke sikker på, jeg ville få ret meget bragt ud i verden uden den hektiske kompakte og koncentrerede energi. Den hurtige handleenergi. Men jeg er heller ikke sikker på, at jeg ville få bragt ret meget IND i verden uden den blide, stille energi. Være-energien.
Jeg tror, der er brug for dem begge.

Jeg tror, der er brug for, at det hektiske og det stille eksisterer SAMMEN. Sideløbende og svingende, viklet ind i hinanden.
Jeg tror, på flowet mellem dem, og jeg tror, at balancen ligger lige der, hvor de formår at byde ind med det, de hver især kan og er. SAMMEN.

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!