Jeg har lavet det dejligste forårs-rense-ritual med min kvindegruppe i dag ❤️ Det føltes SÅ godt, at connecte dybt med os selv og hinanden og med TIDEN. At GIVE SLIP på alt det, der ville slippes, og at gå med TAKNEMMELIGE skridt.
Da jeg kom tilbage fra det, skrev og skrev jeg bare, jeg var så FORBUNDET, og det føltes, som om der var et brus af ord, der ville igennem.

De her ord vil flyve. De vil gå ind.

Forårs-transformations-univers-digt.

Lige til tiden.
Med kærlig hilsen fra mig ❤️

Jeg er taknemmelig for chancen.

For dette øjeblik der bruser igennem mig som blod.
pumpende hjerte
hvad er det du vil mærke
du tæller stjerner og tager svømmetag i en ring af univers
i hjertet af din sansning
er din spaltning
dit inderste dybeste våben
der er et værn mod alt i denne verden der skal forandres
du kan bære din styrke
du kan være din styrke
og når solen synker ned
synker du med
gennem dybt kviksand der bringer dig ud på den anden side
en ny side i din bog
i tågen kan du danse
og du kan trækkes frem i lyset
dit syn er så klart og flygtigt
som tidevandet der bevæger sig
tiden der speeder op når du står over for tidens hjul
tidens hjul der ikke har nogen bro
men som er en lang lilla cirkel af stjerneskær
den er så nær
så tæt forbundet til dit indre kosmos
fra det hvide lys i toppen af dit hoved
og i bunden?
Jeg kan ikke se bunden
jeg lukker øjnene og der står det
en plade af lys under mig
som glas
som vand
som is
tikkende øjne
øjne der river bevidstheden over
så den kan flagre i vinden
ud flyver alle ord
store, små, dunkle, hule
og lige der
i den inderste hule er der et fantastisk glitrende skær
du opdager det med din fakkel, din lygte
det glitrende lys
de uendelige krystalvægge der blafrer i lyset

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!