Jeg tror på pauser. Jeg tror på vigtigheden af, at tillade dig selv et øjeblik, hvor intet skal gøres eller udføres.
Intet. Bare pause. Midt i det hele.

At sætte dig ned i rodet. Lade det flyde. Bare lidt.

At lave en kop te og holde om den varme kop, mens du ser ud af vinduet, selvom du lige var i gang med at tømme opvaskeren.

At lukke øjnene en stund, at sætte dig helt ned på gulvet. At lade armene blive slappe og bløde. At trække vejret.

Jeg tror på, at skabe rum til at fordøje. Indtryk, tanker, følelser, oplevelser. Til at erkende, at lade taknemmeligheden synke ind. Helt ind.

Rum og tid til at lytte til den indre stemme, at lytte til alt det, der rører på sig, og som vil høres. Bare lytte. Ikke gøre. Ikke præstere. Ikke udnytte tiden bedst, mest effektivt. Bare VÆRE.

Fordi det er rart. Og rigtigt. At stoppe op i livet og virkelig MÆRKE det. Det ægte brus af NU, der skifter igen og igen.

…Og der er mere endnu!

For pauserne kan skabe det dejligste rum og plads til at kreativitetens gnistrende stemme, og alle ideerne kan nå dig.

De kan skabe rum til fordybelse, til at dette NOGET, hvor end det kommer fra, kan gribe dig.
De har potentialet til at CONNECTE dig. Med mennesker. Med dig selv. Med livet. Lige dér.

Det er ikke småting. Virkelig.

Pauser. Øjeblikke. Smut på en vandflade. At mærke livet og at lade livet komme til dig.

Skaber du rum til bare at VÆRE? Lader du pauser opstå i dine dage og giver lidt slip på alt det, der skal gøres?

Ps. Koppen er min yndlings og håndlavet af dejligste Keramira Keramik – og jeg har sat mig ned midt i oprydningsarbejdet med min yndlingste. Fordi jeg havde brug for det. DET batter! ❤️

Pps. Hvad er det, der gør, at det nogle gange er let at sætte sig ned i rodet, og andre gange er det bare for meget?

Den tror jeg lige, jeg tygger lidt videre på.

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!