Det her blæser mig fuldstændig omkuld. Så smukt. Solens stille eksistens og dens kraftige stråler der funkler mellem træerne.

Jeg har haft mange tanker på det sidste, om mit hjertes kalden og om følelsen af at der er et ekstra lag i mit liv, som jeg ikke forstår.
Og derfor er jeg begyndt at gå mere i skoven.
Sådan seriøst meget mere… og det gør underværker! Der er noget herude, som jeg bare vil ha MERE af. Det er, som om jeg kan se magien meget klarere her, jeg sanser meget mere (og naturligt). Jeg har også opdaget, at jeg tager en del af det med mig hjem, den her sanselighed og synet for magien, og at det rækker langt ind i de andre dele af mit liv.

Jeg drømmer lidt om at flytte til Norge eller Sverige, ud i den magnificente og rå natur. Og samtidig går jeg og tænker på, om jeg ikke skal bygge mig en hule, her i den lille danske skov.

Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Om det blot er drømme eller tanker, om de forsvinder eller skifter i morgen, eller om de materialiserer sig.

Jeg tænker på det, som Det kræver en landsby skrev om i går og som bare har bidt sig fast (tak igen 😚) – Hun nævner, at hvis en blomst ikke trives, så ændrer man miljøet omkring den -ikke selve blomsten.

Men hvilken blomst er jeg? Og hvor lever jeg i min sande essens? Prøver jeg at lave mig selv om, eller at ændre miljøet jeg er i?
Kan jeg trives under de betingelser, jeg lever i nu?
Og lige der, ligger allerede noget af svaret, tror jeg. For jeg sagde ikke: trives jeg her? Men KAN jeg.

Jeg vil tænke mere på det. Jeg vil gå her på skovstien med mine drømme og længsler og ideer og betragte og nyde skovens uundgåelige indsugende skønhed og ro, solens klare stråler.

Del meget gerne hvis du har tanker eller inputs til det, jeg skriver.

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!