Uendeligt meget power!

Shit, kapow!
Det er en hård rejse nogle gange, det her med at rydde ud og rydde op i mine ejendele. Jeg har så meget, fordi… HVIS NU engang…
De seneste uger (måneder?!) har jeg arbejdet med at sende baby- og børnetøj videre ud i verden, at give slip på det, at have tillid til processen og at jeg finder ud af det, HVIS vi skal have flere børn engang.
Det er befriende at mærke taget slippe, byrden lettes efter mange mange tunge tanker, smertefulde overbevisninger og laaang proces. Jeg mærker, jeg har power på at blive ved! At fortsætte og at stoppe op, lige meget hvad – fordi det føles så rigtigt inde bag ved alt smerten. Også selvom der er lang vej igen!
Kender du det sted i dig selv, hvor du er stærk og kan blive ved? Der er så uendelig meget power i at ville noget og at turde blive ved, selvom det gør ondt på vejen ❤️
Bliv ved! Du er stærk!

Prioriterer du det, som er allervigtigst for dig?

Prioriterer du din skrivning først? Eller kender du det her med, at du altid liiige skal noget andet først, inden du sætter dig for at skrive?
Du føler måske, at det er bedre at vente lidt, at du skulle rydde lidt op, eller at der er noget andet, du burde gøre først.

Sådan har jeg selv haft det. Og det endte med, at jeg aldrig rigtig fik skrevet, fordi jeg altid valgte noget andet end lige netop det at sætte mig for at skrive.
Jeg prioriterede det ikke. For jeg følte bla., at der ikke var tid til det. Og at det måske ikke var så vigtigt som andre ting.

Men det var det! Og det er det!

Den her video handler om skrivning – men pointen gælder også for alt muligt andet, du elsker her i livet: Hvis du virkelig vil noget, så er du nødt til at sætte det først!

Find din skriveglæde!

Jeg vil sprede mere skriveglæde! Derfor har jeg lavet en ny Facebookside, der hedder “Elsk at skrive” og er i fuld gang med at lave et skrivekursus om det!

“Elsk at skrive” handler om at finde din dybe skriveglæde og om at slippe det, der holder dig tilbage. Det handler om at nyde processen, at fordybe dig og give plads til din kreative ild!

Jeg vil løbende lægge videoer og inspiration op – har du lyst til at følge med? Så kom med over på Facebook, lige HER! <3

Er det lettere at lade være? – Du er, hvad du gør!

At føre drømme ud i livet kræver, at du handler.

Det kan godt være, det føles nemmere at lade være. Men er det i virkeligheden det?

Uden handling havde jeg aldrig udgivet min bog. Jeg havde ikke kunnet holde den i min hånd, læse den eller dele den med verden. And that’s really something! <3

Dine handlinger definerer dig. Hvad er du uden dem?

Hvad føler vi i fællesskabet?

Vi sidder så tæt som disse mælkebøttefrø.
Vi kan være der, helt eller halvt eller slet ikke.

Fællesskabet. Hvad føler vi, hver især lige der? Hvordan har vi det med hinanden?

For mig er det nogle gange svært. Det gør ondt. Hvad skal jeg sige til andre?
Jeg kan føle mig utilpas og forkert. Men der sker noget, jeg arbejder med det. Det føles også mere og mere befriende, udvidende, løftende, at være sammen med andre. Fordi jeg connecter med mig selv og det, jeg er. Fordi jeg tillader mig selv at føle mig forbundet med andre.
Jeg føler mig værdig. For andre og for mig selv. På en måde jeg ikke har gjort før.

Hvordan har DU det der, i fællesskabet? Sidder du fast eller flyver du væk?

Det’ da os’ meget bedre! Det’ en drage!

Lille løgs billede.
For lidt over et år siden besluttede jeg at udgive den her bog på mit eget forlag! Det er så vildt, og jeg er sgu stolt af den.

Jeg er ikke nogen Isabel Allende. Eller Helle Helle. Til gengæld er jeg mig ❤ Som lille Virgil ville have sagt: “Det’ da os’ meget bedre! Det’ en drage!”

Skal vi dele det hele?

20170424_144550

 

For et par dage siden faldt vores hjul af bilen, mens vi kørte på motorvejen (Jeg skynder mig at sige, at der ikke skete noget farligt, og at vi alle fire er helt helt okay!) Ikke ret længe efter, da vi kommer ind i nødsporet og har fået pusten, tjekket at alle er okay, ringet til Falck, begynder jeg at tænke på at skrive om det. Om situationen, om de tanker der ramte mig lige der. Det var min første indskydelse, at jeg kunne skrive om det, at jeg ville.

Men inden jeg kom så langt, begyndte jeg at tænke på, hvorfor jeg egentligt ville det? Hvad var formålet?

Ville jeg gerne bare tale med folk, komme i kontakt med andre?
Ville jeg fortælle et eller andet – og i så fald hvad?

Ville jeg vise noget, dele det, fordi det måske kan inspirere andre?

Hvis jeg gerne bare ville i kontakt med folk, så kunne jeg jo gøre det meget mere direkte ved at skrive eller ringe til dem. Jeg tænker på, om det måske er blevet sådan, at det er lettere bare at tale ud i massen af folk, hvor der ikke er noget krav om, at nogen skal vende tilbage på det. Afsenderen har muligheden for at sige noget uden at gøre mere end bare det: holde en enetale. Modtageren har muligheden for at kommentere eller like. Eller at swipe videre.

Bliver det bare en lille bitte uforpligtende connection for begge parter, hvor man ikke behøver tænke så meget på den anden, men mest på sig selv?

Noget holdt mig tilbage fra at fortælle. For hvad var pointen med det, jeg ville sige? Var der overhovedet en? Og hvem skulle lytte? Jeg vil gerne, at det jeg skriver har en mening, at jeg har nogle klare pointer, at jeg ved, hvad det er, jeg vil sige. Men nogle gange falder det hele først på plads, når det bliver italesat på lige præcis den måde eller i det kaos af tanker, der er i hovedet.

Nogle gange skal pointen opstå, ikke være fastsat på forhånd.

Nogle gange skal nogen tale, for at andre kan lytte. Eller for at åbne op for noget.

Behovet for at dele gør mig nysgerrig. Handler det bare om mig? Har vi ikke alle sammen et behov for at dele med hinanden, vores liv og det vi oplever? Og på hvilken måde gør vi det? Alt det her med at dele, det er blevet så live og alligevel så selekteret. Vi deler og viser det, vi har lyst til, vi former billedet af os selv ved at tale eller skrive om det. Vi gør det i øjeblikket eller lige bagefter. Det er en redigeret tekst, et udvalgt billede eller en video, der er klippet til.

Hvad med alt det andet, det vi gør, måden vi siger det på, vores fysiske handlinger, som rækker ud over det med at sidde foran skærmen? Hvad er det, der forsvinder, når vi deler på den her måde, online? Kropsberøringen forsvinder i hvert fald, øjenkontakten, ja, alt der er kropsligt.
På samme måde synes selve situationen at forsvinde, når det bliver det at DELE øjeblikket, der får fokus og ikke det at VÆRE i øjeblikket. Det bliver en slags dobbeltsidet virkelighed, hvor vi er koblet på det der sker, men samtidig er koblet af det, fordi vi sætter os selv udenfor ved at skrive om det i stedet for at opleve det.
Jeg tror, det er et menneskeligt behov at søge connection med andre mennesker. At dele erfaringer og liv med andre. Fordi vi ikke vil være alene, fordi vi har brug for samtaler, for hinandens anerkendelse, kærlighed, forståelse, følelsen af samhørighed. Teknologien giver os så mange muligheder for at dele liv med hinanden. Så hvad vil vi bruge det til?

Vent og se, goddag lille idé

20170424_085815

Nogle morgener må man bare i gang med det samme! (Eller midt i maden!)

Inspiration venter ikke på nogen eller tilpasser sig til perfekte tidspunkter – det er bare med at komme i gang, når den viser sig!

Også selvom det der kommer ud på papiret måske ikke lige ved første tanke giver mening.

Vent og se, goddag lille idé.

Skift fokus eller hold fast

Når jeg skriver, så arbejder jeg ikke særlig tit målrettet på én tekst, indtil den er færdig.
Mit fokus skifter, min stemning, min fornemmelse. Hvilken tekst jeg arbejder på, skifter.

Det er godt og levende for mig. At jeg næsten altid har mange ideer og tekster i gang. At jeg bevæger mig ind og ud af dem.
Og det er “farligt”. For kan jeg så nogensinde gøre noget færdigt?
Det er en balance. En balance hvor jeg hele tiden prøver på at tage fat i det, der griber mig og samtidig være stålsat på at få det færdigt.

Skift fokus eller hold fast. Find balancen. Den er personlig.

Jeg tror ikke (længere) på, at der er noget rigtigt og forkert, når det gælder skrivning. Kun noget der fungerer. Og noget der ikke gør.

Måske gælder det i virkeligheden også for meget andet her i livet?

18111093_10155218527532232_1492781239_o

Pin It on Pinterest

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!