Hvad venter du på?

Et lille skridt af gangen

Jeg arbejder på min skrivebiz – et lille skridt af gangen. For jeg tror på, at det er de mange, små skridt, der bringer mig nærmere drømmen!

En besked
En beslutning
Et opkald (okay nogle små ting er major!)
Et kram
En tegning, en visualisering
Fem ordKonstant bevægelse hen mod målet.

Hvad drømmer du om? Og hvad er dit lille skridt for at komme det nærmere?

Billede (1)

Vindueskiggeren

20170213_145633-1-1

Hun er vindueskigger, betragter af verden. Hun ser på de andre, men de er så langt væk. Bagved deres gardiner. Hun længes efter dem, at kende dem, at være med dem, at tale med dem. At have kontakt. At være en del af et fællesskab. Men hun søger også væk fra dem, længere og længere ind i sig selv. Ind i sin egen verden.

Hun er hovedpersonen i min roman “Stål og uld og ståluld”.
Vil du lære hende bedre at kende? Eller kender du hende allerede?
Du kan købe bogen her

Hjemme igen

Det har været en sindssygt lækker, udviklende og skøn uge på Silkeborg højskole sammen med dejlige mennesker!

Jeg har lært så meget! Om mig selv, om min lille familie og om andre mennesker.

Om tålmodighed, kærlighed, connection, initiativ, smerte, fællesskab, berøring, kommunikation.
Om valg, om stilhed og lyd.

Om skrivning, inspiration og kreative processer.

Nu er jeg træt, hamrende træt!

Jeg vil restituere og hvile ud – og så vil jeg vende tilbage til Silkeborg højskole! Ja, så heldig er jeg – vi har fået lov til at komme en uge mere! Jaaah! Jeg glæder mig vildt! ❤

Dyb connection – hvor er din henne?

Kender du det: At være i noget uden rigtig at lægge mærke til det? At være halvt til stede, fordi du tænker på noget andet? Hele tiden at søge væk fra der, hvor du er?

Måske er du ikke rigtig forbundet til noget?

Connection er blevet mit nye kerneord. Det får mig til at tænke, til at mærke, til at være mere i nuet og i mig selv.
For jeg kan mærke, at jeg bliver mere opmærksom på mit liv og på alt i det, når jeg tænker over, hvad jeg forbinder mig med. Ikke bare hvad jeg laver, men hvor min forbindelse er. Er den stærk, er den flyvsk, er den et andet sted? Jeg kan godt være i gang med noget uden at være ordentligt tilstede. Det sker stadig tit. Hvis mine tanker er et andet sted, hvis min krop bevæger sig væk. Så er jeg ikke rigtig connected til det, jeg gør. Så er jeg bare i gang uden at være forbundet til det.

Hvad connecter du med?
Din smartphone, internettet? Eller dem i samme rum som dig?
Flere ting på en gang?
Musik?
Dig selv?

Det er så vigtigt, at du nyder dit liv. Det er jo nu!
Hvad og hvor vælger du at sætte stikket i? Og vigtigst af alt: føles det godt – også bagefter?
Det nytter ikke noget at læse en god bog eller se en film, hvis du får dårlig samvittighed bagefter. Ligesom det heller ikke hjælper dig til at blive gladere, hvis du er afhængig af at gøre ting, der ikke giver dig noget i længden. Det behøver ikke være enten eller – men det er værd at tænke over! Er det en god connection, du dyrker?

Jeg kan mærke, at jo mere jeg connecter mig fuldt med de ting, jeg laver eller tænker, jo mere åbner verden sig. Den bliver større, stærkere. Livet bliver mere intenst. Når jeg ser mine børn og andre mennesker i øjnene, når jeg virkelig lytter til dem. Når jeg taler med dem, helt nærværende. Når jeg lader mine tanker passere og giver mig tid til at registrere dem uden at dømme dem. Når jeg forbinder mig med mig selv. Når jeg giver mine ideer plads. Jeg kan mærke mine egne behov, mine grænser, min kerne.

Jeg føler mig friere.
Til at gøre alt det der giver så meget mening. Bare fordi det føles godt.
Jeg spiller guitar, synger, danser.
Jeg skriver.
Jeg er.
Jeg sidder stille, jeg løber, bevæger mig som et barn.
Jeg er ude i naturen.
Jeg er kærlig ved andre mennesker.
Jeg giver mig hen.
Jeg fordyber mig.
Jeg lærer.
Jeg opdager, hvordan nye udviklingsmuligheder og udfordringer åbner sig.
Jeg er på vej.

20170119_171635

Connect med det som giver dig energi, relationer, glæde. Ikke med det som tager det væk.

Flakkende

Kender du det der med at du flakker hele tiden? Når du ikke rigtig kan finde fokus, men bare bliver ved med at hoppe forvirret fra det ene til det andet. Når der er for mange ideer og for meget du vil, helst på en gang. Når du hele tiden søger lidt væk fra det du er i gang med.

Jeg har det sådan lidt underligt i kroppen i dag. På den ene side er jeg vildt glad og på den anden side er jeg urolig. JEg kan ikke rigtig finde ud af at gøre noget færdigt. Jeg begynder på alt muligt, små brudstykker. Selvom jeg har så meget tid til det, så kan jeg ikke fokusere eller fordybe mig.  Så satte jeg mig for at skrive lidt, og jeg kan se, teksten bærer præg af det flakkende – det er, som om jeg har skrevet 8 forskellige ting på en gang, blandet sammen 😀

Men det hjalp faktisk lidt på det flakkende, og jeg kan se en meget fin idegenerering. Det vil jeg arbejde videre med! Wow hvor er jeg vild med at skrive, og det det gør ved mig! Skrivning kan så meget!

Hvad gør du, når du flakker? Og kan du lide det flakkende?

Mindre stress i 2017

Min vej til mindre stress er bla.:
Mindre bekymring.
Mere ro i det, jeg er i.
Mindre der skal overståes.
Fokus på hvordan min krop bevæger sig, færre hidsige, febrilske skridt.

Og accept af omstændighederne. I dag har Thure været syg og haft meget brug for mig. I stedet for at ville være et andet sted, så har jeg været der for ham. Sovet med ham, ligget vågen hos ham. Længe. Så meget jeg kunne og (næsten) uden at bekymre mig om at skulle noget andet (ud over basale behov).
Det er ikke en dag som i dag, jeg skal sætte store projekter i værk, tænkte jeg. Men måske kunne jeg tage små skridt, måske.

Jeg øver mig i at se de muligheder, der ER der.

Vil du også være mindre stresset eller travl i 2017? Hvad er de små skridt på din vej?

Dejlig, tidlig start på det nye år

20170101_065407
Dejlig start på det nye år. Tidlig start på det nye år.
I en stille landsby.
Taknemmelig og glad.
Ud og se på vandpytter og lys, mærke morgenkulden, en hånd i min.
Gå en rolig tur med forskellige følende skridt – langsomme, behagelige, små hurtige for at holde varmen.

Mere af det i 2017!
Godt nytår!

Vi skal dele vores liv med andre

20161101_150606

Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi deler vores liv med andre. Jeg har sjældent ladet folk komme tæt på mig, fordi det har været svært for mig. Jeg har været bange for afvisning, for ikke at passe ind, for at være anderledes. Derfor har jeg tit holdt igen, ladet være med at dele, og i stedet er jeg blevet inde i mig selv, mens jeg har set på andre mennesker omkring mig. I dag udkommer min debutroman officielt overalt. Den handler netop om afstanden mellem mennesker og de spændinger, der ligger mellem distance og forbundethed. Hvad det er, der skubber os fra hinanden. Hvad det er, der får os til at føle samhørighed.

Bogen har været vigtig for mig at skrive og udgive. For jeg tror ikke kun, det handler om mig. Jeg tror, det handler om os alle sammen. Jeg tror, vi alle har brug for at høre til og at have en følelse af at være noget værd.

Jeg håber, min bog vil gøre en forskel for dig. Jeg håber, den får dig til at tænke over, hvordan du er sammen med andre mennesker. Jeg håber, den er med til at rykke os, væk fra ensomheden, tættere på hinanden.

Du kan købe et signeret eksemplar af min bog her! (eller få en lille læseprøve)

Del meget gerne mit opslag – det vil betyde meget for mig, og det er den bedste måde, du kan hjælpe mig med at få min bog ud til flere.

kh Maibrit

Børneinddragelse og computere

Noget af det allermest udfordrende ved at være selvstændig og samtidig have børnene hjemme på fuld tid er at få arbejdet. Det er simpelthen så frustrerende, når jeg ikke får den der nærvær og fordybelse i det, som jeg brænder for. Når jeg ikke arbejder med skrivningen.

Jeg ved, at det er mig, der har ansvaret for det. For at hverdagen flyder, at vi alle sammen nyder at være. Nogle gange føler jeg bare det vælter, og så kan jeg ikke få det rejst op igen. Så bliver børnene bare en forhindring, jeg skal forbi, for at komme hen til det jeg gerne vil. Og det er komplet komisk og rammende med det billede: For de vil jo gerne bare være med. De vil gerne lære og dyrke nærværet og fordybelsen og det der inspirerer dem. Nogle gange har de brug for hjælp – også halvtreds gange. Og bagved min frustration ligger det: jeg vil jo også gerne have dem med! Det er det, det hele handler om med den her måde, jeg har valgt at leve på: At inddrage børnene, at lade dem være del af det liv, jeg lever. At lære om livet ved at være i det.

Det er min måde at håndtere det på, som gør det hele til noget rod. De kan mærke min frustration. De kan mærke min vrede. De kan mærke mit behov, der ligger og ulmer og ikke bliver tilfredsstillet.

Så gør dog noget ved det, mor!

Men jeg synes, det er så svært at lade mine børn være en del af mit arbejde, når jeg sætter mig foran computeren for at skrive. De bliver suget hen til computeren og vil trykke og undersøge (og helst overtage).

…Og jeg er også kommet frem til: at de ikke ALTID skal være med, HELE tiden.

At det er okay, at de selv skal finde på og lege. De må gerne se og spørge og undersøge – også i lange stræk, så længe jeg også får dækket mit behov!

For der skal være plads til min skrivning (nogle gange er skærmen bare FORSTYRRENDE – så hjælper det f.eks. at jeg starter med at tage et stykke papir og skriver på – så kommer de som regel også og skriver/tegner. Og de giver slip, når de har set, udforsket, lært det, de havde brug for)

Det er SÅ vigtigt, at jeg er tydelig i, hvad jeg forventer og vil have – OG at jeg SIGER det (selvfølgelig inden for rimelighedens grænser og med respekt for børnene! – Nogle gange har de brug for hjælp hundrede gange inden for fem minutter – det er okay!)

Hvad gør du, når du skal have ro til at arbejde på computeren?

Pin It on Pinterest

DSC_0452(8 med forlag og roman tekst)200x300px

Gratis læseprøve til dig :)

Min første bog, "Stål og uld og ståluld" er ude som e-bog nu!
En humoristisk og poetisk fortælling som jeg har glædet mig meget til at dele med dig.


Skriv din mail, så sender jeg de første tre kapitler til dig med det samme!

Du tilmelder dig samtidig til mit nyhedsbrev, som du selvfølgelig kan afmelde når som helst.

Succes! Det lykkedes!